Mindst 25 øre billigere per liter benzin og mindst 40 øre billigere per liter diesel i forhold til listeprisen.

Det har været prispolitikken i Haahr Benzin A/S, der med hovedkontor og udgangspunkt i Vejle råder over 40 discounttankanlæg i Danmark - ofte på en parkeringsplads ved en Lidl- eller Netto-butik.

Men priskrigen på det danske marked har været og er hård, og nu vil den 76-årige ejer Olaf Haahr enten finde en partner eller helt sælge sine tankstationer for at trække sig ud af markedet.

Alt kan købes

Samtidig mener han, at den politiske indblanding på området er så stor, at det begrænser mulighederne for at drive forretning.

"Jeg har allerede tidligere meldt ud, at når vi nåede op på 40 anlæg, ville det være nødvendigt med en partner for at kunne drive forretningen. Det er det, vi forsøger på nu. Men hvis nogen har interesse i at overtage hele virksomheden, er jeg også klar til at drøfte det. Alt kan købes, det er kun et spørgsmål om prisen," fortæller Olaf Haahr fra sit landsted i Nordjylland over for epn.dk.

Shells beslutning

Han tilføjer, at det gav ekstra næring til beslutningen, at den store konkurrent Shell i marts meldte ud, at man ville sælge sine aktiviteter i Danmark omfattende raffinaderiet i Fredericia, aktiviteterne i København og samtlige 306 tankstationer. Begrundelsen var flere års underskud.

"Når så stor en virksomhed gav op, var jeg klar over, at jeg også skulle ud af markedet. Mine tre børn er mellem 13 og 16 år, og det er ikke en forretning at overlade til dem," fortæller Olaf Haahr.

For mange tankstationer

Han peger på, at der i Danmark findes cirka 2.000 tankstationer.

"400 tankstationer kunne dække det danske marked. Når man så ser, at der nogle steder sælges brændstof til priser, der ligger 10 pct. under verdensmarkedet, kan man spørge sig selv, hvordan det kan hænge sammen.

Vi har ikke noget imod, at de sælger brændstof billigt. Det har vi selv gjort. Men alle vores tankanlæg er nye, mens mange andre tankanlæg er nedslidte. Hvem skal rydde op der? Den sidste leverandør? Eller skal det bar være samfundet, der hænger på regningen," siger Olaf Haahr.

Milliardomsætning

Discountkæden med kun 12 ansatte havde i fjor en omsætning på 1 mia. kr. og et årsresultat på 6 mio. kr.

Olaf Haahr lægger ikke skjul på, at benzinkrig gør det danske marked vanskeligt, og at det udfordrer likviditeten i selskabet.

Haahr Benzin har klaret sig i kraft af discountanlæggene, der kun kræver et minimalt antal medarbejdere til at kontrollere driften af de ubemandede tankanlæg.

Det begyndte i 1960

Han stiftede Haahr Benzin i 1960 og begyndte fra en lejet tankvogn med at sælge olieprodukter i og omkring Vejle. Her åbnede han også på havnen det første tankanlæg i 1971.

Herefter blev antallet af tankstationer udvidet på steder, hvor Haahr Benzin som et lavprisselskab kunne konkurrere med det større olie- og benzinselskaber i Danmark.

I 1974 købte Olaf Haahr "Det Gamle Teater" i Vejle og indrettede her sit hovedkvarter.

Solgt til Statoil

Op gennem 1990'erne voksede forretningen til en virksomhed med næsten 40 tankstationer, to tankskibe og raffinaderi i Aabenraa.

Men i forbindelse med en omstrukturering blev de nu 27 store tankstationer med butikker i 2004 solgt til Statoil. Ifølge Olaf Haahr blev det for svært at tjene penge på de store og bemandede stationer, fordi lavprisanlæg skød op overalt.

Små automatanlæg

I 2007 blev Haahr Benzin dog igen en aktør på markedet, da Olaf Haahr begyndte at opbygge et net af ubemandede automatanlæg.

Fordelen ved disse anlæg er, at de er modulopbygget. Det betyder ifølge Haahr Benzin, at et anlæg kan opføres på kun fem uger, når byggetilladelsen er i hus.

Samtidig kan anlæggene opføres på kun 100 kvadratmeter, så de nemt kan indpasses i forbindelse med supermarkeder eller butikscentre.

Det er nu blevet til de 40 discountanlæg, som skal sælges.

Det får du ikke at vide

Om det allerede er forhandlinger i gang med en eventuel køber, holder Olaf Haahr for sig selv.

"Det skal nok blive meldt ud, når tid er. Men foreløbig holder jeg gæstelisten for mig selv," som han udtrykker det.

Den politiske indblanding

Til gengæld vil han godt tale om, at politikerne efter hans mening ikke er branchen venligt stemt.

"Der er politikere, der godt kan undvære oliebranchen, og markedet er blevet alt for politisk reguleret. Det er blevet alt for besværligt.

I dag handler det ikke bare om at sælge benzin og diesel, men også om at lave regnskaber for alle de kemikalier, der tilsættes af miljøhensyn. Det gælder især dieselen," forklarer Olaf Haahr.