Tanzania nyt kerneland for Statoil efter stort fund

Statoil har lavet sit sjette fund og femte såkaldte high impact-fund ud for Tanzania, som nu er kerneområde for udforskning, siger Statoil.
Foto: Harald Peterssen, Statoil
Foto: Harald Peterssen, Statoil
AF KATRINE GRØNVALD RAUN, SHIPPINGWATCH

Den norske energigigant Statoil har sammen med partneren ExxonMobil gjort endnu et fund ud for kysten ved Tanzania i Piri-1-brønden (blok 2), og de 2-3 mia. kubikfod ekstra gas øger den samlede gasmængde til omkring 20 tcf (trillion cubic feet). En kubikfod svarerer til 180 mio. tønder olieøkvivalenter.

Det er det sjette succesfulde fund og det femte såkaldt high impact-fund, skriver Statoil i en meddelelse.

"Siden 2012 har vi haft en udforskningsrate på 100 pct. i Tanzania, og området har udviklet sig til et kerneområde for udforskning på meget kort tid. Vi har bevæget os hurtigt fra boring af en brønd til et program med flere brønde, og med Piri-1 fortsætter succesen," siger Nick Madsen, der er Statoils udforskningsdirektør for den vestlige halvkugle, i en pressemeddelelse.

Det nye fund er i det samme område som Zafarani-1 brønden fra 2012, og nye prospekter er udpeget og vil blive testet i løbet af 2014 og 2015.

"Vi forventer at bore flere udforsknings- og afgrænsningsbrønde og håber på, at resultaterne af disse brønde vil fortsætte med at tilføre gasvolumener til en fremtidig udbygning af stor skala," siger Nick Madsen.

Statoil opererer licensen i blok 2 på vegne af Tanzania Petroleum Development Corporation og har 65 pct. ejerandel, mens ExxonMobil har de resterende 35 pct.

Foto: Statoil
Foto: Statoil

Statoil stopper retssag med 360 millioner

Statoil barberer op mod 1.400 stillinger

Stor bid af Statoil kan blive solgt

Dansk kapitalfond vil investere mere i offshore

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også







Job

Se flere jobs