Seadrill: Rigmarked på vej op

Det John Fredriksen-ejede Seadrill ser helt klart, at der er bedre tider på vej til rigmarkedet. Det vurderer analysehuset Morgan Stanley efter en snak med rigselskabet, skriver Dagens Næringsliv.
Der er flere faktorer, der får Seadrill til at se lysere på fremtiden. En ting er, at de nye rigge, som Seadrill blandt andet har, er de mest efterspurgte. En anden ting er, at efterspørgslen på rigge generelt stiger.
John Fredriksens Northern Offshore 10-dobler overskud
I sidste uge nåede Seadrill op på en ordrebog på i alt 20 mia. USD. Det skete med en ny ordre fra Total i Nigeria på 1,1 mia. USD.
Seadrill er et af John Fredriksen største selskaber, der er noteret på Oslo Børs. Seadrill udgjorde ifølge en opgørelse tidligere på året en tredjedel af den samlede markedsværdi for de 25 største børsnoterede selskaber i Norge. Markedsværdien af selskabet var ved nytår noteret til 51,252 mia. NOK.
I maj kom det frem, at det russiske olieselskab Rosneft er interesseret i aktier i Seadrills datterselskab North Atlantic Drilling og på sigt i at investere i Seadrill også.
Denne artikel er leveret af vores søstersite ShippingWatch.
Relaterede artikler:
Seadrills ordrebog når 20 mia USD
For abonnenter