EnergiWatch

Oliemilliardær henter datter til bestyrelse

"Vi får tung erfaring med fra kapitalfondsmarkedet og energisektoren," siger Torben Østergaard-Nielsen, indehaver og olie- og shippingkoncernen USTC.

Torben Østergaard-Nielsen er god for 2 mia. kr.

Torben Østergaard-Nielsen, milliardær og indehaver af United Shipping & Trading Co (USTC), der omfatter Dan-Bunkering, Uni-Tankers og Shipping.dk, henter flere nye folk ind i sine bestyrelser.

Ind træder Peter Korsholm, tidligere partner og direktør i den nordiske kapitalfond EQT Partners og bestyrelsesmedlem i Maj Invest Holding A/S, og Morten Hultberg Buchgreitz, koncerndirektør i Dong, samt Nina Østergaard Nielsen, executive assistant i Bunker Holding og datter af Torben Østergaard-Nielsen.

”Jeg er utroligt glad for at kunne tilføje så stærke profiler. Vi har i en periode arbejdet på at styrke bestyrelsen med solide finansielle kompetencer, og at vi nu får tung erfaring med fra kapitalfondsmarkedet  og energisektoren og dermed et godt kendskab til vores branche og forretning, kan jeg kun glæde mig over”, siger han:

”Vores selskaber er alle ved at implementere ny strategi, og det er således det helt rigtige tidspunkt for de nye bestyrelsesmedlemmer at starte arbejdet på”.

Energi-familier blandt Danmarks rigeste

USTC, Bunker Holding og Uni-Tankers bestyrelse består herefter af Michael Keldsen (formand), Klaus Nyborg (næstformand), Peter Frederiksen, Torben Janholt, Peter Korsholm, Morten Hultberg Buchgreitz og Torben Østergaard-Nielsen.

I Uni-Tankers bestyrelse sidder desuden datter Nina Østergaard Nielsen.

Shipping.dk’s bestyrelse består af Michael Keldsen (formand), Thomas Ørting Jørgensen, Henrik Holm, Lars Krejberg Petersen, Torben Østergaard-Nielsen og Nina Østergaard Nielsen.

Ifølge Torben Østergaard-Nielsen tilføres bestyrelsen stærk international erfaring fra energi- og finanssektoren med henblik at udbygge og  styrke selskabernes position på verdensmarkederne.

Berlingske opgjorde i efteråret 2013 Torben Østergaard-Nielsens formue til 2 mia. kr., hvilket gav ham en placering som nummer 36 over de rigeste mennesker i landet. Det var endda efter et drøjt år.

Denne artikel er leveret af vores søstersite ShippingWatch.

Mere fra EnergiWatch

Siemens Gamesas milliarddyre problem er halvvejs selvforskyldt

Selv om det i høj grad er lykkedes at presse eksterne omkostninger over på kunderne, leveres landvindprojekter til en værdi af omkring 15 milliarder til nulmargin over de næste år, konstaterer mølleproducentens topchef. Her og der er det nok gået lidt for hurtigt.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs