Atlantic Petroleum når forventningerne

Produktionen af olie fra Atlantic Petroleums felter går lidt bedre end ventet.
Foto: Tullow Oil
Foto: Tullow Oil
AF RITZAU FINANS

Atlantic Petroleum producerede nogenlunde som ventet i første kvartal, hvor oliepriserne til gengæld var højere end ventet ved årets begyndelse. Det fremgår af selskabets regnskab for årets første tre måneder, som blev offentliggjort onsdag morgen.

Produktionen udgjorde i første kvartal 179.000 tønder, svarende til et gennemsnit på 1993 tønder om dagen. Det er lidt over selskabets forventninger til hele året om en gennemsnitlig produktion på 1650-1900 tønder olieækvivalenter, som fastholdes.

Færøsk olieselskab udvider 

Omsætningen faldt i kvartalet til 112,7 mio. kr. fra 121,7 mio. kr. i første kvartal sidste år, og bruttoresultatet blev reduceret til 38,8 mio. kr. fra 54,2 mio. kr. Det primære driftsresultat før efterforskningsudgifter (EBITDAX) faldt til 47,5 mio. kr. fra 69,8 mio. kr. og var ifølge selskabet på linje med det ventede. Kvartalet var i øvrigt påvirket af en nedskrivning på Langlitinden-efterforskningsbrønden, hvorfra hovedparten af omkostningerne dog ventes at være fradragsberettiget i Norge.

Atlantic Petroleum afnoteres i Island

Stigende efterforskningsudgifter

Udgifterne til efterforskning steg i perioden til 81,3 mio. kr. fra 35,7 mio. kr. Selvom efterforskningsbrønden i Langlitinden stødte på kulbrinter, vurderes den ikke at være kommerciel på det nuværende stadie, og derfor er omkostningerne relateret til brønden blevet udgiftsført i løbet af dette kvartal, forklarer Atlantic Petroleum, der har et omfattende efterforskningsprogram.

"Vi har et år foran os med mange potentielle værdi-triggere. Vi har yderligere tre efterforskningsbrønde i 2014, og vi er også i gang med at trimme vores program for 2015 og derefter i takt med, at vores omfattende portefølje, som vi har opbygget over de seneste tre år, begynder at levere gode boreudsigter," udtaler administrerende direktør Ben Arabo i regnskabet.

Atlantic Petroleum venter stadig et resultat af primær drift før efterforskningsudgifter på 125-175 mio. kr. i 2014.

Atlantic Petroleum mærket af produktionsknas

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også