BP's indtjening ramte plet i første kvartal

BP ramte med et overskud på 3,2 mia. dollar plet i forhold til analytikernes forventninger i første kvartal af 2014.
Overskuddet var et fald på 1 mia. dollar i forhold til samme kvartal et år tidligere, men 0,4 mia. dollar højere end det foregående kvartal.
2013 bliver et skæbneår i olieverdenen
3,2 mia. dollar var netop, hvad analytikerne havde forudset ifølge Bloomberg News.
Til gengæld overraskede BP lidt ved at øge sit udbytte med 8 pct. til 9,75 cent per aktie for kvartalet. Det skete blandt andet på baggrund af pengestrømme på 8,2 mia. dollar fra driften i kvartalet.
BP fortsætter med at sælge aktiver fra i perioden efter den store oliekatastrofe i 2010. I løbet af året er der indtil videre solgt for 3 mia. dollar.
Udskældt BP-chef i spil til ny toppost
BP i ny amerikansk olieskandale