Service-gigant "eliminerer" tusinder af job

"Til dato har vi identificeret over 6.600 stillinger til eliminering, og i løbet af første kvartal har vi gennemført cirka 56 pct. af vores planlagte reduktion af arbejdsstyrken".
Schweiziske Weatherford, der er en af verdens største spillere inden for service til oliebranchen, pakker ikke fyringer ind i ord som "omstrukturering", "tilpasning" og "strømlining" i regnskabet for første kvartal af i år, som netop er aflagt.
Selskabet, der ved udgangen af 2012 havde 22 ansatte i Danmark, siger det ligeud og handler derefter.
De mange tusinde fyringer kommer da heller ikke ud af det blå.
Har varslet fyringer
Allerede i januar, hvor selskabet fremlagde regnskab for 2013, varslede selskabet, at "omkring 7.000" af de i alt 67.000 medarbejdere ville blive skåret som led i en større genopretningsplan. Hvorvidt selskabets kontor i Esbjerg er berørt oplyses ikke, men de første 3.300 fyringer, som er gennemført over tre måneder, vil vise sig i regnskabet som en årlig besparelse på 263 mio. dollar, oplyser service-giganten. Det er ikke lykkedes EnergiWatch at få en kommentar fra Weatherford i Esbjerg fredag eftermiddag, men koncernens mål for helåret er fortsat at slippe af med omkring 7.000 medarbejdere.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
"Weatherfords industrielle kraft vil igen genopstå til større glæde for vores kunder, ansatte og alle vores interessenter. Vores plan er simpel, og alle bakker op om den," siger topchef Bernard J. Duroc-Danner i regnskabet for første kvartal i år.
Taber stadig penge
Trods den hårde og hurtige implementering af planen, der har overskrifterne Core, Cost og Cash, taber selskabet dog fortsat penge. I første kvartal landede omsætningen på 3,6 mia. dollar mod 3,74 mia. dollar i samme periode sidste år. Kvartalet resulterede i et tab på 41 mio. dollar.
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Weatherford har aktiviteter i hele verden, hvor selskaber som Statoil, Exxon og Petrobras er blandt kunderne.
Selskabet, som præsenterer sig selv i en ny video herunder, spiller også en markant rolle i det amerikanske skifergas-boom.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Relaterede artikler:
Aker Solutions sælger brøndforretning for 4 mia
For abonnenter
Olie-franskmænd med ny gigantkontrakt
For abonnenter