EnergiWatch

OW Bunkers børsdebut gik som smurt

Oliehandleren møder stor ros fra PFA-pension.

OW Bunker fik en fantastisk debut på Københavns Fondsbørs. Aktionærer, der fik tildelt aktier ved emissionen, fik et afkast på knap 21 pct. på første børsdag. Samtidig steg selskabets børsværdi med et hug med over en milliard kroner fra 5,3 til 6,4 mia. kr.

Fra start åbnede skibsbrændstofhandlerens aktie med en stigning på næsten 18 pct. til 171 kr., hvorefter aktien stabiliserede sig omkring 165-niveauet. En stærk slutspurt i de sidste to timers handel sendte dog atter OW Bunker på vinderkurs ud på eftermiddagen, og slutkursen på 175 kr. blev også den højeste notering hele fredagen.

Det var 20,7 pct. højere end afregningskursen på 145 kr. per aktie, hvilket i forvejen var i den høje ende af intervallet på 120-150 kr. per aktie.

Roser fra PFA

Hos PFA Kapitalforvaltning er direktør Jesper Langmack tilfreds med den måde børsnoteringen er grebet an.

"Ledelsen har gjort et rigtig godt stykke arbejde med præsentationen af selskabet. De har haft mange gode møder med både internationale og danske investorer op til dagens introduktion, og det har de gjort til UG," siger Jesper Langmack.

Han peger på, at kapitalfonden Altor kunne have strammet skruen mere, men har givet en fin rabat til investorerne, heriblandt PFA, der gik med og støttede noteringen.

Efter den flotte børsdebut ventes de næste børsdage for OW Bunker dog at blive mere rolige.

"Det kortsigtede potentiale får vi her på første dag, og det er klart, at aktien ikke kommer til at stige så meget de kommende dage. Men det langsigtede potentiale er stadig rigtig stort. Nu skal ledelsen til at fokusere på driften frem for at sælge aktier, og jeg regner med, at aktiemarkedet vil belønne selskabet i takt med, at indtjeningen vokser," siger Jesper Langmack i en meddelelse.

Mere fra EnergiWatch

Shell afviser at forholde sig til sviner mod dansk raffinaderi

Crossbridge Energy undersøgte raffinaderiet fuldt ud forud for overtagelsen, siger talsperson fra Shell. Talspersonen forholder sig imidlertid ikke til, at raffinaderiet kritiseres i hårde vendinger i en intern mail sendt af en kommunikationsansat hos Shell.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs