Danfoss-boss i Maersk bestyrelse

Der er udsigt til en kabale af de større i Maersk-bestyrelsen ved den kommende generalforsamling.
AF RITZAU FINANS

Flere nye ansigter er på vej ind i bestyrelsen for Maersk.  Mest fremtrædende er nok, at Leise Mærsk Mc-Kinney Møller, ældste datter til afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, forlader bestyrelsen efter 21 år.

Hun bliver afløst af sin nevø, Robert Mærsk Uggla, søn af A.P. Møller - Mærsks ene næstformand og Almenfondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.

Den 35-årige Mærsk-arving er i dag chef for en af koncernens shippingselskaber, bjærgnings- og slæbebådeforretningen Svitzer. Han kom ind i Mærsk-gruppen for 10 år siden og har blandt andet været chef for Maersk Line i Dubai samt for tankskibsrederiet Broström fra 2009 til 2012.

Maersk-aktien bliver langt mere tilgængelig

Ny post til Niels B. Christiansen

Samtidig foreslås en anden markant ekstern figur, Niels B. Christiansen, der har været chef for Danfoss siden 2008. Han har tidligere arbejdet for McKinsey og GN Store Nord og er desuden næstformand i Danske Bank, formand for Axcel og medlem af bestyrelsen i William Demant Holding.

Også på vej ind i bestyrelsen er Dorothee Blessing, der torsdag netop har meldt sin afgang i investeringsbanken Goldman Sachs efter 20 år. Den 45-årige tysker har blandt andet haft ansvar for Goldmans investment banking-aktiviteter i Tyskland og Østrig, og bankarbejdet løber i familien. Hendes far, Paul Wieandt, var formand for Fankfurter Sparkasse, mens hendes mand er chef for Commerzbank og hendes bror har arbejdet for Deutsche Bank, Credit Suisse og været chef for østrigske Hypo Real Estate ifølge Bloomberg News.

Maersk øger udbytte - men Oil skuffer

Endelig er der lagt op til at indlemme Renata Frolova og Palle Vestergaard Rasmussen, to ansatte i A.P. Møller - Mærsk, i bestyrelsen. Hviderussiske Renata Frolova er chef for ansvarlighed i indkøb i Mærsk-gruppen. Hun har været i koncernen siden 1999 og blandt andet haft stillinger i Maersk Line, Maersk Drilling og AP Terminals, inden hun for fire år siden blev rykket frem til sin nuværende stilling, der er en del af arbejdet med at gøre Mærsk-gruppen mere grøn og ansvarlig.

Palle Vestergaard Rasmussen er der ikke mange oplysninger fremme om, men han har i mange år arbejdet i Maersk Supply Service. De fem nye ansigter afløser, ud over Leise Mærsk Mc-Kinney Møller, de hidtidige bestyrelsesmedlemmer Jan Tøpholm, Lars Pallesen, John Axel Poulsen og Erik Rasmussen.

Formand Michael Pram Rasmussen, den anden næstformand Niels Jacobsen, samt Arne Karlsson, Robert Routs, Jan Leschly og Sir John Bond ventes alle at fortsætte i Mærsk-bestyrelsen.

Årets generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk afholdes 31. marts i Bella Center i København.

Maersk Oil går tilbage som ventet

Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også