Petrobras skærer investeringer med 37 mia. kr.
Det delvist statsejede brasilianske olieselskab Petrobras har haft kniven fremme og sænket sit investeringsprogram. Det sker samtidig med, at selskabet præsenterede et fald resultatet i fjerde kvartal, skriver Bloomberg News.
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Omsætningen endte i fjerde kvartal på 81 mia. reais svarende til omkring 190 mia. kr., mens resultatet endte på 6,28 mia. reais. Det var et fald på små 20 pct. år til år men dog bedre end ventet i markedet ifølge Bloomberg.
Petrobras fortæller, at selskabet vil skære i sin voldsomme investeringsplan, der lyder på 221 mia. reais frem mod 2018, med 16 mia. reais eller ca. 37. mia. kr. Det er specielt den uprofitable raffinaderidivision, der vil blive investeret mindre i.
Raffinering er ikke Petrobras stærke side, og det store olieselskabs raffineringsdivision tabte 5,5 mia. reais i fjerde kvartal. Det var bedre end i samme periode sidste år, da det lykkedes selskabet at hæve priserne på raffinerede produkter som diesel og benzin. Med en svag økonomisk udvikling, folkelig uro og et VM på vej spekuleres der i, om Petrobras får lov til at hæve priserne i 2014.
Petrobras' gæld voksede yderligere og stod ved udgangen af 2013 på 114,3 mia. reais eller 265,6 mia. kr. ifølge Bloomberg News.
Relaterede artikler:
Kinesere vil overtage Petrobras-felter i Peru
For abonnenter
Moodys nedgraderer Petrobras
For abonnenter
Danbor-selskab vil være dobbelt så stort i Brasilien
For abonnenter