Sevan med dårligt resultat og usikre udsigter
Norske Sevan Drilling, der er konkurrent til blandt andre Mærsk Drilling, kom ud af fjerde kvartal med et væsentlig dårligere resultat end samme periode året før.
Det fremgår af selskabets kvartalsregnskab tirsdag morgen.
Resultatet endte for perioden med et underskud på 28,3 mio. dollar, hvilket var større end analytikernes forventning på 25,5 mio. dollar og markant større end samme periode sidste år, hvor underskuddet lød på 1,9 mio. dollar.
Norsk miniput kæmper indædt imod Seadrill-overtagelse
For hele året må Sevan Drilling notere et underskud på 156,6 mio. dollar mod et minus på 11,7 mio. dollar i 2012.
På plussiden steg driftsindtægterne til 67,7 mio. dollar fra 57,9 mio. dollar. året før i kvartalet.
For fremtiden hæfter Sevan Drilling sig ved, at de langsigtede udsigter ser gode ude, mens det på den korte bane ser mere udfordrende ud.
Specielt er koncernen trykket af leveringen af boreriggen "Sevan Developer", som oprindelig skulle være leveret i andet kvartal, men nu er blevet udskudt til tredje kvartal.
Nu har John Fredriksen kontrol med rival
Selskabet skriver, at det kan overveje ikke at modtage boreriggen som planlagt, hvilket vil betyde et tab på 75,8 mio. dollar per 31. december 2013 og 110-120 millioner dollar i tredje kvartal 2014.
Det er dog ikke den foretrukne løsning, men vil være en mulighed, hvis koncernen ikke sikrer en acceptabel kontrakt på boreriggen.
Sevan Drilling skriver desuden, at markedet har oplevet en mærkbar svækkelse i indgangen til 2014.
Relaterede artikler:
Fredriksens Seadrill mærket af nye rigge
For abonnenter
Norsk miniput kæmper indædt imod Seadrill-overtagelse
For abonnenter
Nu har John Fredriksen kontrol med rival
For abonnenter