Oliepriser fastfrosset af koldt US-vejr
De forholdsvis høje priser på råolie har ikke rokket sig meget tirsdag morgen. Det kolde vejr i USA ventes at lægge en klam hånd på leverancerne til olieknudepunktet Cushing, Oklahoma, der er den største handelsplads for fysisk olie i USA. Investorerne ser frem mod ugens lagerdata fra såvel American Petroleum Institute (API) som fra Department of Energy (DOE).
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 110,50 dollar, hvor den mandag eftermiddag stod i 110,55 dollar per tønde. En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 102,50 dollar mod en pris på 103,10 dollar tirsdag ved 17-tiden.
" Den første stigning i tre dage for WTI skyldes spekulationer om en lagerreduktion i Cushing. Brent fortsætter med at få en del støtte fra det stagnerende libyske output, vurderer råvareanalytiker Mark Pervan fra Australien & New Zealand Banking Group i Sydney i et notat ifølge Bloomberg News.
Amerikansk olieproduktion slår alle rekorder
Lageropgørelserne fra API og DOE kommer henholdsvis onsdag og torsdag.
/ritzau/FINANS