Maersk Drilling sikrer ny kontrakt

Maersk Drilling har skrevet en fireårig kontrakt på jack-up-riggen Maersk Completer med Brunei Shell. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Kontrakten starter i december 2014 og er en direkte forlængelse af en eksisterende kontrakt på riggen. Ud over fire års forlængelse har Brunei Shell option på yderligere 3 års forlængelse.
"Vi er meget tilfredse med vores samarbejde med Brunei Shell i Brunei. Vi ser denne kontrakt som en anerkendelse af vores solide performance og en yderligere styrkelse af vores forhold til Brunei Shell," skriver direktør for Maersk Drilling, Claus V. Hemmingsen, i meddelelsen.
Tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch her
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Maersk Completer tilgik Maersk Drillings flåde i 2007 og har siden 2009 været på kontrakt med Brunei Shell. Riggen, der er en såkaldt jack-up-rig, kan operere på op til 114,3 meter vand og bore op til 9 km. under havets bund.
Pressemeddelelsen melder ikke om prisen på forlængelsen af ordren til Brunei Shell.
Efter forlængelsen mangler Maersk Drilling blot at sikre en kontrakt til søsterriggen Maersk Convincer og to boreskibe, før der kan meldes alt udsolgt for 2014.
For de to dybvandsboreskibe bør det ikke være et problem, da markedet for efterforskningsboringer på dybt vand er præget af underkapacitet og stærk efterspørgsel.
Relaterede artikler:
"Vi kan levere danske arbejdspladser"
For abonnenter
To tørre boringer på Johan Sverdrup
For abonnenter