Olieprisen står stille

Der er ikke megen udvikling i oliepriserne netop nu, men lageropgørelse kan blive afgørende.
Foto: Helge Hansen - Statoil
Foto: Helge Hansen - Statoil
AF RITZAU FINANS

Oliepriserne bevæger sig sidelæns onsdag morgen. Investorerne ser frem mod yderligere nøgletal fra USA i den data-tunge uge, hvor blandt andet arbejdsmarkedsrapporten for januar bliver offentliggjort. Samtidig afventes de officielle lagertal fra de amerikanske myndigheder, efter at tirsdagens opgørelse fra API som ventet indikerede et stort træk på fyringsolie på grund af det hårde vintervejr i det nordøstlige USA.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 106,0 dollar, hvor den tirsdag eftermiddag stod i 105,95 dollar per tønde. En tønde af den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, koster samtidig 97,65 dollar mod en pris på 97,50 dollar tirsdag ved 17-tiden.

Pengetanke sortlister investeringer i kul og olie

"Efterspørgslen efter destillater vil sandsynligvis have været ganske høj, støttet af det kolde vintervejr i USA. Forventningerne er, at der har været et yderligere fald i destillat-opgørelsen," siger råvareanalytiker Mark Pervan fra Australien & New Zealand Banking Group i Sydney ifølge Bloomberg News.

Tirsdag aften viste opgørelsen fra American Petroleum Institute, API, en stigning i de amerikanske lagre af råolie på 0,4 mio. tønder. Lagrene af benzin faldt samtidig med 1,2 mio. tønder, mens lagrene af destillater faldt med 1,5 mio. tønder.

Den officielle opgørelse fra Department of Energy fremlægges onsdag eftermiddag.

Britisk oliekæmpe i stort dyk 

Guld fortsætte med at handles sidelæns mens investorerne afventer flere data fra den globale økonomi. De seneste dages uro på især de nye markeder og flugten mod sikkerhed har givet et comeback til guld som investeringsobjekt, men gårsdagens aktietilbagekøb og lidt mere afslappede investorer har i første omgang fået prisen på det ædle metal til at sive en anelse lavere.

En troy ounce guld koster onsdag morgen 1253 dollar mod 1252 dollar tirsdag eftermiddag. Også kobbermarkedet afventer nye indikationer fra økonomien. De kinesiske handlere er fortsat fraværende på markedet på grund af nytårsfejringen.

Et ton kobber koster onsdag morgen 7061 dollar mod 7042 dollar tirsdag.

Det vil Grønland på olieområdet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også