Italiensk gasboss: Statoil er de værste

Grådige russere og rare Nordmænd?
Ikke hvis man spørger topchefen for den italienske energikæmpe Eni, Paolo Scaroni, der tilbage i august 2013 krævede 55 mia. danske kr. i erstatning fra Statoil som følge af tabsgivende gasaftaler.
Gaskamp: Italienere kræver 55 mia kroner af Statoil
Ifølge Eni-chefen er Statoil en grådigere gassælger end russiske Gazprom. Statoil og Eni har i over halvandet år forsøgt at genforhandle deres gasaftaler, som kosterne italienerne milliarder årligt, men uden at blive enige.
"Hver gang jeg bliver spurgt, specielt i London, om situationen i det europæiske gasmarked, græder jeg og siger, at det er meget, meget vanskeligt. Så spørger alle journalisterne, om vi har problemer med Gazprom. Jeg siger: Tværtimod! Vores værste leverandør er Statoil. Folk er altid overraskede, fordi de tror, at nordmænd er rare, og russerne er slemme, men det er slet ikke tilfældet," siger Scaroni til norske Dagens Næringsliv.
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Milliardtab
Ligesom DONG taber Eni penge på de langsigtede gasaftaler, der historisk er blevet knyttet til olieprisen.
I løbet af de senere år er det imidlertid blevet stadigt mindre attraktivt for køberne, fordi olieprisen er høj, mens gasprisen på markedet er lav på grund af svag efterspørgsel i den europæiske økonomi.
Det betyder, at køberne betaler en høj pris for gassen, men må sælge billigt.
Italierne mener, at forholdene betyder, at Eni er tvunget til at købe gas til 50 pct. overpris fra Statoil, og det er baggrunden for den enorme voldgiftsag, Eni har rejst mod Statoil. Ifølge Paolo Scaroni går italiernes kontraktforhold med Statoil helt tilbage til 1997-1998, fra den gang gassalg var et nationalt anliggende og kontrakterne løb i flere årtier, og hvor markedet var et helt andet.
Ifølge Scaroni har italierne allerede tabt to-tre mia. euro eller 14-21 mia. kr. på gaskontrakterne.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Nyt Statoil-fund i Barentshavet
For abonnenter
Centrica indgår gaskontrakt for 40 mia.
For abonnenter