Kontrakt på Mærsk-rig forlænges

Maersk Drilling har sikret sig udlejning af jack-up-riggen Maersk Reacher til olieselskabet BP i Norge i yderligere to år, så kontrakten gælder fra september 2014 til samme måned i 2016.
Det oplyser Mærsk-divisionen i en pressemeddelelse fredag.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Værdien af forlængelsen er 222 mio. dollar (1212 mio. kr.), og dertil kommer en option på yderligere fire år.
"Vi er meget tilfredse med kontraktforlængelsen fra BP Norway. Sammen med den femårige kontrakt på en nybygget jack-up-rig, der blev annonceret i september 2013, ser vi forlængelsen af kontrakten for Maersk Reacher som en yderligere styrkelse af vores samarbejde med BP," siger topchef i Maersk Drilling Claus V. Hemmingsen i meddelelsen.
BP Norway underskrev i september 2011 for første gang en treårig kontrakt på at leje Maersk Reacher.
Maersk Drilling har 16 borerigge og -skibe i flåden. I tredje kvartal omsatte divisionen for 2860 mio. kr.
Amerikanere får del i Maersk-borerig
/ritzau/FINANS
Relaterede artikler:
Anes nye Mærsk
For abonnenter