Norges olie cash-cow med lavere indtægter

Driftsproblemer på et LNG-anlæg og Troll-feltet betyder lavere produktion for Petoro, der må se sit driftsresultat lande på ca. 30 mia. norske kroner.

Det statsejede norske olieselskab Petoro må se sit drifsresultat barberet ned til ca. 30 mia. norske kroner (NKR) i 2.-kvartal 2012 mod 38 mia. NKR året før.

Resultatet er påvirket af lavere produktion - 1.058 mio. olieækvivalenter om dagen i første halvår mod 1.161 året tidligere.

Petoro skriver i en meddelelse, at nedgangen skyldes driftsproblemer på Troll-feltet og ved LNG-anlægget på Melkøya, hvor gas fra Snøhvit-feltet sendes hen.

Ny CEO i Petoro, Grethe Moen, fortæller, at hun er vældig tilfreds med beslutningen om, at parterne i Gullfaks- og Oseberg-licenserne - blandt andet Statoil - har besluttet at købe to borerygge frem for at leje dem i markedet. Indkøbet sker, fordi licenserne har langsigtede behov for boringer af produktionsbrønde.

"Det er noget, som Petoro har taget initiativ til og i tre år samarbejdet med Statoil om at realisere," siger Grethe Moen om beslutningen, der ikke er godt nyt for selskaber som danske Maersk Drilling og norske Seadrill, der ernærer sig ved at leje materiel ud til olieselskaberne.

"Det er lønsomt at eje boreriggene selv i stedet for at leje i et marked med høje rater. På den måde reducerer vi boreomkostningerne og øger dermed antallet af lønsomme brønde. Det er det mest effektiv tiltag for at øge udvindingen i et modent felt," siger CEO'en.

Se regnskabet her.

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Illustration: Floating Power Plant

Dansk udvikler køber 4 MW-mølle af Siemens Gamesa

For abonnenter

Læs også