Shell Q2: Svigtende indtjening skuffer

Det hollandske olieselskab kan hverken leve op til sidste års indtjening eller analytikernes forventninger i andet kvartal.
RITZAU FINANS OG THOMAS BO CHRISTENSEN

Royal Dutch Shell, Europas største olieselskab, kom skuffende ud af årets andet kvartal.

Det justerede overskud løb op i 4,6 mia. dollar, hvilket højst overraskende var et markant fald fra sidste år, hvor posten gav et overskud på 5,7 mia. dollar. Analytikerne havde i snit ventet en stigning på 5,95 mia. dollar ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Det var blandt andet problemer med sabotage mod Shells aktiviteter i Nigeria, der trak Shells resultater ned. Det kostede 100.000 tønder olie per dag i kvartalet. Den svækkede australske dollar havde også en effekt, rapporterer selskabet ifølge Bloomberg News.

"Højere omkostninger, ugunstige valutapåvirkninger og udfordringer i Nigeria har ramt vores bundlinje. Resultaterne skyldes en række faktorer - men de er helt klart skuffende for Shell," udtaler CEO Peter Voser i en pressemeddelelse.

I alt producerede Shell 3,06 mio. tønder olie per dag i kvartalet.

Shell-aktien indikeres ned med 3-4 pct. i morgenens handel oven på det skuffende regnskab ifølge blandt andre Royal Bank of Canada.

/ritzau/FINANS

Shell vælger overraskende CEO 

Fransk oliegigant melder fald for andet kvartal 

Brasiliansk oliegigant lader skifergassen ligge

Nordsøen: Olieproduktionen faldt i juni 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også