40 olieudslip på norsk sokkel på et år

I løbet af det sidste år er der registreret over 40 olieudslip fra platforme i den norske del af Nordsøen, skriver Dagens Næringsliv med henvisning til nye tal fra det norske Kystverket.
Tallene er indhentet for Naturvernforbundet i Norge. Yderligere viser nye billeder tager fra Kystverkets overvågningsfly, hvor olien spreder sig i områderne rundt om flere platforme.
Få bøder trods tusindvis af olieudslip i Nordsøen
"For første gang har vi fået dokumenteret, at det er ganske normalt med 100 meter brede og flere kilometer lange striber med olie på havet," siger Per-Erik Schulze, der er rådgiver for marinebiologi og forurening i Naturvernforbundet.
Han mener, at udslippene er skræmmende og fuldstændig uacceptable, og han henviser til, at myndighederne giver olieselskaberne tilladelse til at udslippe visse mængder olie. Kystverkets dokumentation viser ifølge avisen, at udslippene ligger inden for den årlige tilladte mængde.