Nordmand ny direktør i Rambøll Olie & Gas

Rambøll Olie & Gas har fået norsk blod i direktionen.
Der er tale om norske Trond Bynes, der kommer til Rambøll fra Wärtsila Oil & Gas Systems.
Direktionen i Rambøll Olie & Gas kommer fremover til at bestå af adm. direktør John Sørensen og Trond Bynes, der bliver executive director.
Et hastigt voksenede norsk marked spiller en stor rolle for fremtidens udvikling af Rambøll Olie & Gas, og netop her har Trond med sine mere end 25 års erfaring opnået stærke resultater, skriver Rambøll i en pressemeddelelse.
Rambøll kæmper for at følge norsk efterspørgsel
"Til at begynde med vil jeg lytte grundigt efter, hvad mine nye kollegaer fortæller mig," siger Trond Bynes.
"Det voksende antal modne oliefelter vil kræve tonsvis af modifikationsprojekter i de kommende år for at forøge levetiden. Når jeg sammenholder min viden om forholdene i den norske del af Nordsøen med Rambølls ydelser, får jeg bare lyst til at komme i gang med arbejdet så hurtigt som mulig."
Hos Wärtsila var Trond Bynes business unit director, og tidligere har han haft ledende stillinger hos Aibel. Han har været involveret i flere internationale opkøb.
Relaterede artikler:
Rambøll kæmper for at følge norsk efterspørgsel
For abonnenter
Norske olie-investeringer luner hos Rambøll
For abonnenter