Oliepriserne falder mandag på stigende råolieproduktion og faldende output i Kina

Oliepriserne påvirkes mandag også af øgede geopolitiske spændinger i Mellemøsten.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder mandag morgen som følge af svagere forbrugsnøgletal fra USA og øget råolieproduktion i Kina, der er verdens største importør af olie.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 82,35 dollar mod 82,78 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,16 dollar mod 78,56 dollar fredag eftermiddag.

”Fredagens svage nøgletal for den amerikanske forbrugertillid vidner om, at modstandsdygtigheden af den amerikanske forbruger og økonomi som helhed vil blive testet i takt med, at husholdninger bruger af deres opsparing for at imødekomme prispresset fra højere renter og leveomkostninger,” siger Tony Sycamore, der er markedsanalytiker hos IG, til nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig steg Kinas indenlandske råolieproduktion i maj med 1,8 procent sammenlignet med maj sidste år.

Oliepriserne påvirkes mandag også af øgede geopolitiske spændinger i Mellemøsten. Ifølge Reuters udtalte en talsperson for det israelske militær søndag, at intensiveret beskydning fra Libanons Hezbollah-bevægelse over den israelske grænse kan danne grobund for en eskalering af konflikten. En eskalering af konflikten kan forstyrre olieforsyningen i regionen, hvilket kan drive oliepriserne op.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også