Amerikansk stat vedtager ny lov: Vil holde oliegiganter ansvarlig for klimakatastrofer

Vermont har vedtaget en ny lov der potentielt kan betyde kæmperegninger til de store olieselskaber.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Som den første amerikanske delstat har Vermont vedtaget en lov, der skal holde de store olie- og gasselskaber økonomisk ansvarlige for klimaforandringer forårsaget af deres udledning af CO2. 

Det skriver en række medier, blandt andet Berlingske og Financial Times.

Delstaten har været ramt af flere store klimakatastrofer som orkaner og oversvømmelser, og nu skal selskaber som Exxonmobil, Chevron og BP potentielt være med til at genopbygge de ramte områder i Vermont.

Delstaten vil nemlig inden for de næste år udgive en rapport, hvor skaderne på bl.a. folkesundheden og biodiversiteten fra selskabernes udledning gøres op. Det endelige beløb, som olieselskaberne kan risikere at skulle betale er dermed ikke fastlagt endnu. 

Både guvernøren, justitsministeren og finansministeren i Vermont har godkendt loven. 

Den republikanske guvernør i Vermont, Phil Scott, skriver i en erklæring at han er ”meget bekymret” for klimaomkostningerne fra de såkaldte Big Oil-selskaber.

Delstaterne Californien, New York, Massachusetts og Maryland overvejer alle lignende lovforslag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også