Laveste efterspørgsel efter naturgas i EU registreret nogensinde

For andet år i træk er efterspørgslen på naturgas faldet.
Foto: Energinet / Palle Peter Skov
Foto: Energinet / Palle Peter Skov
AF MARKETWIRE

Efterspørgslen efter naturgas i EU faldt i 2023 for andet år i træk.

Et fald i 2022 på 13,3 pct. blev sidste år fulgt op af en yderligere reduktion i efterspørgslen på 7,4 pct. til 12,72 mio. terajoules.

”Det er også den laveste efterspørgsel, der er registreret, siden indsamlingen af månedlige kumulerede data begyndte i 2008,” skriver EU’s statistikkontor, Eurostat, som står bag tallene.

Udviklingen er ifølge Eurostat påvirket af de kordinerede foranstaltninger, som blev indført som en del af REPowerEU-planen for at afslutte EU’s afhængighed af russiske fossile brændstoffer, samt den igangværende energikrise og stigningen i energipriserne.

Den største forbruger af naturgas i EU er Tyskland, som i 2023 reducerede sit forbrug med 3,8 pct. til 2,96 mio. terajoules. Nummer to og tre på listen - Italien og Frankrig - reducerede deres forbrug med henholdsvis 10 og 11,7 pct.

Blandt alle EU-landene steg efterspørgslen imidlertid i 21 ud af 27 lande. I den gruppe befinder sig blandt andet Danmark, hvor efterspørgslen steg 1,1 pct.

Ruslands invasion af Ukraine sendte i 2022 naturgaspriserne op i historisk høje niveauer. I sensommeren det år toppede prisen på den toneangivende hollandske naturgasfuture , TTF, over 300 euro per megawatt-time.

Siden er prisen faldet markant. Tirsdag middag er prisen 34,80 euro per megawatt-time, efter at den er blevet handlet nogenlunde stabilt igennem 2024 foreløbigt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også