Kommune melder tidligere borgmesters biogasselskab til politiet

Sagen om tidligere borgmester og hans biogasselskab tager en ny drejning.
Et biogasprojekt på Fyn er meldt til politiet. | Foto: Mohssen Assanimoghaddam/AP/Ritzau Scanpix
Et biogasprojekt på Fyn er meldt til politiet. | Foto: Mohssen Assanimoghaddam/AP/Ritzau Scanpix

Kerteminde Biogas, som er ejet af tidligere borgmester i Kerteminde Hans Luunbjerg (V), er blevet politianmeldt af Kerteminde Kommune.

Det oplyser kommunen til Kjerteminde Avis.

Nuværende borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) har af hensyn til politiets videre arbejde ikke yderligere kommentarer. Hans Luunbjerg ønsker ikke at udtale sig til avisen.

Politianmeldelsen kommer på baggrund af et miljøtilsyn i marts.

Ifølge Kjerteminde Avis medførte tilsynet seks indskærpelser over for Kerteminde Biogas. Mediet har uden held søgt aktindsigt i, hvad de seks indskærpelser indebærer.

Kerteminde Biogas og eks-borgmester Hans Luunbjerg har været i vælten for flere sager. 

Kammeradvokaten har således konkluderet flere fejl i forløbet, da daværende borgmester Hans Luunbjerg søgte om tilladelse til at udvide sit biogasanlæg. Blandt andet brugte han sin borgmestermail i sagen, selvom den havde privat karakter. Hans Luunbjerg har erkendt, at han har begået fejl, men understreget, at han har handlet i god tro, hvilket Kammeradvokaten bekræftede.

For nyligt fortalte TV 2 Fyn, at Hans Luunbjerg i ni år som privat erhvervsdrivende har haft produktion af op mod én million kyllinger om året på sin kyllingefarm.

Dette tilsyneladende uden at have haft en ibrugtagningstilladelse af Kerteminde Kommune til at bruge sine to kæmpestore stalde.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også