Oliepriser stiger på grund Gaza-konflikt og bedre importtal i Kina

Kinas eksport og import vendte tilbage til vækst i april efter at være faldet i den foregående måned, hvilket signalerer en forbedring af efterspørgslen.
Røg stiger op efter israelske angreb midt i den igangværende konflikt mellem Israel og den palæstinensiske islamistgruppe Hamas i Rafah i den sydlige del af Gazastriben den 6. maj 2024. | Foto: Hatem Khaled/Reuters/Ritzau Scanpix
Røg stiger op efter israelske angreb midt i den igangværende konflikt mellem Israel og den palæstinensiske islamistgruppe Hamas i Rafah i den sydlige del af Gazastriben den 6. maj 2024. | Foto: Hatem Khaled/Reuters/Ritzau Scanpix

Oliepriserne stiger fredag og fortætter dermed en opadgående tendens, skriver Reuters.

Stigningerne skyldes tegn på en forbedret økonomi i Kina, og at forhandlingerne om en våbenhvile og standsning af fjendtlighederne i konflikten mellem Israel og Hamas ikke har givet noget resultat.

Brent-futures steg med 37 cent eller 0,4 pct. til 84,24 dollar pr. tønde, mens den amerikanske West Texas Intermediate-råolie steg med 41 cent eller 0,5 pct. til 79,64 dollar.

I den foregående session steg oliepriserne på grund af data om stigende import af råolie i Kina i april, og fordi investorerne vurderede det afkølede amerikanske jobmarked som en indikation på mulige rentenedsættelser.

Kinas eksport og import vendte tilbage til vækst i april efter at være faldet i den foregående måned, hvilket signalerer en forbedring af efterspørgslen.

”Fortsatte tegn på styrke i efterspørgslen i Kina bør få råvaremarkedet til at forblive godt understøttet,” sagde ANZ Research i et notat.

Usikkerhed om inflation

I USA er der stor usikkerhed om, hvor inflationen vil bevæge sig hen i de kommende måneder, sagde Mary Daly, formand for Federal Reserve i San Francisco, torsdag, mens hun tilføjede, at hun stadig tror på, at prispresset fortsætter med at aftage.

Daly sagde ikke, om hun mente, at den amerikanske centralbank sandsynligvis ville sænke renten i år eller ej. Finansmarkederne forventer, at den amerikanske centralbank starter sin lempelsescyklus i september.

Israelske styrker bombarderede torsdag områder i Rafah, sagde palæstinensiske indbyggere, da premierminister Benjamin Netanyahu afviste den amerikanske præsident Joe Bidens trussel om at tilbageholde våben fra Israel, hvis det angriber den sydlige by i Gaza.

En højtstående israelsk embedsmand sagde sent torsdag, at den seneste runde af indirekte forhandlinger i Kairo om at standse fjendtlighederne i Gaza var afsluttet, og at Israel ville fortsætte med sin operation i Rafah og andre dele af Gazastriben som planlagt.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også