Russisk energikæmpe får værste resultat i årtier

Koncernen tabte hvad der svarer til næsten 50 mia. kr. i 2023 efter et styrtdyk i salget til Europa, der var selskabets vigtigste indtægtskilde.
Foto: Anton Vaganov
Foto: Anton Vaganov
AF MARKETWIRE

Den russiske energigigant Gazprom må tage det største tab i flere årtier, efter at gassalget blev mere end halveret som følge af effekten af Vladimir Putins krig i Ukraine. Koncernen tabte 629 mia. rubler svarende til 6,9 mia. dollar svarende til 47,6 mia. kr. i 2023 efter et styrtdyk i salget til Europa, der var selskabets vigtigste indtægtskilde.

Det skriver Financial Times.

Gazproms indtægter faldt med næsten 30 pct. sammenlignet med året før til 8,5 mia. rubler, og gassalget faldt fra 8,4 mia. rubler til 4,1 mia. rubler.

Selskabets Moskva-børsnoterede aktier faldt med mere end 4,4 pct. på nyheden.

Ifølge analytikere viser det dårlige resultat, at Gazprom ikke har formået at tilpasse sig tabet af de europæiske markeder.

Gazproms indtægter fra gassalg uden for Rusland faldt fra 7,3 mia. rubler i 2022 til 2,9 mia. rubler i 2023, der ifølge analytikere hovedsageligt skyldes tabet af det europæiske marked.

I mellemtiden er det lykkedes Europa at finde alternative gaskilder, da Ruslands andel af Europas gasimport er faldet med 40 pct. til 8 pct. i 2023, viser EU-data.

Resultatet viser at Gazproms kerneforretning, der var at sælge gas til Europa, er blevet en tabsgivende byrde, der kun delvist opvejes af overskuddet fra oliesalget.

Gazproms andre eksportforretninger steg en smule sidste år, men udgjorde stadig kun 5 til 10 pct. af tabet på det europæiske marked.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også