Oliepriserne stiger onsdag efter uventet fald i de amerikanske olielagre

Der er tegn på en positiv udvikling i efterspørgslen, lyder det.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger onsdag morgen, efter at data viser uventet fald i de amerikanske olielagre sidste uge, hvilket tyder på positiv udvikling i efterspørgslen.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 88,46 dollar mod 87,44 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 83,42 dollar mod 82,39 dollar tirsdag eftermiddag.

De amerikanske olielagre faldt med 3,2 mio tønder i sidste uge, ifølge markedskilder, der citerer American Petroleum Institute, API. Det står i kontrast til analytikernes forventninger om en stigning på 800.000 tønder, ifølge Reuters.

Markedet venter på officielle data om de amerikanske olielagrene, der offentliggøres onsdag eftermiddag.

I mellemtiden vokser forventningerne om, at renten bliver sænket i EU og Storbritannien, til trods for, at rigide priser på service lægger pres på inflationen, skriver Capital Economics i en note ifølge Reuters. Det kan forstærke den økonomiske vækst og efterspørgslen efter olie.

Mens erhvervsaktiviteten i Eurozonen og Storbritannien denne måned voksede med højeste hastighed i over et år, har den i USA været på sit laveste for i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også