Wintershall får grønt lys til at afvikle olie- og gasfelt i Nordsøen

Det er første gang i Danmarks historie, at et olie- og gasfelt afvikles
Foto: PR Wintershall
Foto: PR Wintershall

Afviklingen af Ravn-feltet, der ligger i den danske del af Nordsøen, bliver nu en realitet.

Således har Energistyrelsen godkendt, at Wintershall Nordzee, et datterselskab til Wintershall Dea, kan afvikle olie- og gasfeltet. Det betyder, at indvindingen af olie og gas stoppes, rør- og forsyningsledningerne afkobles og platformen fjernes.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Med dette skrives der Danmarkshistorie. Det er nemlig første gang, at et olie- og gasfelt afvikles på dansk grund. Ravn-feltet ligger 245 km uden for den danske vestkyst.

Ravn-feltet er selvopereret og har været i produktion siden 2017. Wintershall har tidligere undersøgt mulighederne for at udvide området, hvor der i 2018 og 2019 blev produceret 90.000 kubikmeter olie, mens tallet faldt til 18.000 kubikmeter i 2020.

I december 2021 meddelte Wintershall dog, at de ville indstille alle aktiviteter i Ravn-tilladelserne.

Afviklingen af jacket og platformen forventes at begynde i juni 2024 og vil være overstået i september samme år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også