Oliepriserne stiger efter håbet om våbenhvile mellem Israel og Hamas mindskes

Efter stort set at have været upåvirket hidtil kan oliemarkedet nu blive trukket ind i krigen i Mellemøsten, vurderer analytikere.
Foto: Jan Unger
Foto: Jan Unger
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger tirsdag morgen, mens håbet svinder for, at forhandlingerne mellem Israel og Hamas vil lede til en våbenhvile i Gaza og derved lette spændingerne i Mellemøsten.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 90,62 dollar mod 90,20 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 86,60 dollar mod 86,18 dollar mandag eftermiddag.

Mandag sendte både Israel og Hamas repræsentanter til Egypten for at indlede nye forhandlinger om en potentiel våbenhvile forud for Eid-helligdagene.

Senere mandag meddelte den israelske premierminister Benjamin Netanyahu, at en dato var blevet valgt for Israels invasionen af Rafah i Gaza.

Tony Sycamore, der er markedsanalytiker hos IG, peger på, at udtalelsen fra Netanyahu lukkede det håb, der kortvarigt havde grebet markedet for, at de geopolitiske spændinger i regionen ville lette, skriver Reuters.

Markedet fortsætter samtidig med at indregne risikoen for forsyningsforstyrrelser som følge af konflikten. Det sker særligt efter Irans trussel om at gøre gengæld for Israels formodede luftangreb på Irans konsulat i Syrien den 1. april, hvor der blev dræbt to iranske generaler.

”Det kan trække oliemarkedet med ind i konflikten, efter at have været stort set upåvirket siden Hamas angreb på Israel,” skriver ANZ analytikere i en note ifølge Reuters.

I denne uge ser markedet mod inflationsindikatorer fra både USA og Kina, for yderligere signaler om verdens to største olieforbrugeres økonomiske retning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også