Ny tarifmodel fra gasdistributionsselskabet Evida gør det dyrere og mindre interessant at producere biogas og at være tilkoblet gasnettet for en række gaskunder. Dette på trods af at Evidas omkostninger faktisk falder, og det gør tarifferne også for langt de fleste slutbrugere af energi, herunder for husholdningerne som der er politiske mål om at få over på fjernvarme eller varmepumper. 

Gassystemets fortsatte berettigelse hænger 100 pct. sammen med dets evne til at levere grøn energi. Det er et klart politisk mål at nå et 100 pct. grønt gasforbrug i 2030, og Dansk Industri er enig, industrien har brug for grøn gas for at kunne nå deres klimamål. Klimapartnerskaberne opgjorde i 2020 således alt i alt et behov for biogas på 50 PJ om året. I 2023 nåede vi op på historisk flotte 26 PJ, det er godt, at vi er halvvejs, men det er selvfølgelig alt for tidligt at bremse op.

Den planlagte indfødningstarif indebærer en betaling på 4 mio. kr. om året til Evida for et gennemsnitligt biogasanlæg, og gaskunder med en stor tilkoblet kapacitet og få driftstimer rammes af en tarifforhøjelse, der kan skræmme dem væk fra gassystemet. Der er risiko for, at biogasproducenterne vælger at konvertere biogassen til flydende form eller metanol. Hvis det sker vil biogassen ikke være til rådighed for industrien, og det politiske mål om 100 pct. grøn gas i 2030 vil ikke kunne opfyldes.

Faldende gasforbrug og stigende biogasproduktion

Det går ellers rigtig godt med at omstille gassektoren. Naturgasforbruget i 2023 er reduceret med hele 54 pct. i forhold til 2016.

2016 var det første år, hvor biogassen begyndte at fylde i energistatistikken med 3 pct. af gasforbruget i det sammenhængende gasnet. I 2023 var biogasandelen vokset til 37 pct. af det samlet set faldende gasforbrug i Danmark. Inklusive biogassen er gasforbruget faldet med 30 pct. siden 2016. Den kraftige nedgang med 54 pct. i naturgasforbruget er sket som følge af konverteringer af gaskunder til fjernvarme og varmepumper, energibesparelser og øget biogasproduktionen. 

Der er brug for mere biogas for, at den grønne omstilling af gasnettet kan fortsætte, så vi når det politiske mål om et 100 pct. grønt gasforbrug i 2030 – her har vi brug for de tre nuværende ben, konvertering til fjernvarme, elektrificering og biogas.

Gasnettet er med den stadig stigende biogasandel en fuldgyldig vej til grøn omstilling for energikunderne i Danmark og den eneste realistiske vej til CO2-reduktioner for store dele af industrien. Biogassen har også en nyttig rolle i opvarmningen som overgangsbrændsel ind til fjernvarmen er rullet ud, eller det er realistisk at konvertere til varmepumper. 

Tarifmodellens betydning for biogasproduktionen

Evida nytænker deres tarifmodel og placerer omkostninger hos de kunder, der giver anledning til dem. Det virker reelt og fair, men der tages ikke hensyn til dynamiske effekter, aftaler, politiske mål og EU-regulering.

Ændringerne ryster især biogasbranchen, der kan konstatere, at indfødningstariffen faktisk er i modstrid med den omkostningsfordeling, som Energistyrelsen definerede i 2016 og ikke mindste den fritagelse for indfødningstarif, der er indeholdt i ny forordning fra EU-Kommissionen, som kan have retsvirkning i Danmark indenfor et halvt år.

Evida har ikke i deres anmeldelse til Forsyningstilsynet forholdt sig til, at det i 2016 blev aftalt, at biogasanlægget betaler investeringer og andre omkostninger frem til et aftalt tilslutningspunkt, og Evida betaler omkostninger til kompressorer og netforstærkninger efter dette punkt. Der er brug for en forklaring af, at der vælges en anden omkostningsfordeling end den som Energistyrelsen definerede. 

Der er også behov for en forklaring på, hvorfor og hvordan vi i Danmark skal afvige fra EU’s regler om fritagelse af biogasanlæg for indfødningstariffer. Den forklaring mangler i Evidas metodeanmeldelse.

Fjernvarmeværker og andre kunder med lav benyttelsestid

Fjernvarmeværker bruger gas i spids- og reservelastkedler, når det er særlig koldt, eller når der er udetid på de primære anlæg. Ofte bliver det ikke til det store forbrug og derfor frem til i dag ikke en særlig stor betaling til Evida. Evida ønsker fremover at pålægge gaskunderne en fast betaling i forhold til den kapacitet, de ligger beslag på og en mindre betaling pr. kubikmeter, som de aftager fra gassystemet – alt i alt en væsentlig merbetaling for de fleste fjernvarmeværker samt nogle industrikunder og en tilsvarende besparelse for kunder med det omvendte regnestykke – det vil sige stort forbrug relativt til den tilkoblede kapacitet.

Konceptet kan virke retfærdigt, men hvis merbetalingen får fjernvarmeværkerne til at koble deres spidslastkedler af gasnettet, kan det være en dårlig forretning for de andre gaskunder. Det vil være tilfældet, hvis Evida sparer færre omkostninger end den betaling, som de mister – ja så skal tarifferne hæves, og det kan igen få flere til at overveje deres fremtid som gaskunde. Evida bør analysere denne risiko for at miste kunder, og derved relevansen af at fastsætte en kapacitetstarif, der er lavere end de gennemsnitlige omkostninger inkl. blandt andet centrale it-systemer, der er indregnet i den foreliggende model. Så længe de marginale omkostninger ved kundeforholdet som minimum er dækket, er fjernvarmeværker og andre kunder med lav benyttelsestid faktisk med til at sænke tarifniveauet i forhold til situationen, hvor de slet ikke er gaskunder.

Evida skal finde balancen her og om nødvendigt sænke kapacitetstarifferne og hæve volumentarifferne i forhold til det foreliggende forslag – det kan som følge af ovennævnte dynamiske effekter sikre de laveste tariffer samlet set over en længere tidsperiode. 

Tarifmodellen modarbejder politiske mål

Evidas radikalt anderledes tarifering risikerer at bremse udbygningen med biogas, accelerere afgangen af fjernvarme- og industrikunder og fastholde den fossile gas. Modellen indebærer også en markant sænkelse af villakundernes tariffer i modstrid med politiske ønsker om udfasning af gassen til rumvarme. Evida bør tarifere i bedre overensstemmelse med de politiske mål og EU-reguleringen og i første omgang bør de analysere dynamiske effekter, inden de ligger sig fast på en ny tarifmodel. 

Danmark er foregangslandet på biogas

Danmark er nået langt med at udvikle biogassen som en væsentlig del af det samlede energibillede og til løsning af vigtige samfundsmæssige problemer om håndtering af organisk affald, recirkulering af næringsstoffer og sikring af en robust grøn energiforsyning.

Det er globalt enestående, at vi i Danmark har en biogasandel i det kollektive gasnet på næsten 40 pct., og det er også enestående, at det politisk er besluttet, at vi skal nå 100 pct. grøn gas i forhold til gasforbruget i 2030.

100 pct. målsætningen nødvendiggør også, at der opføres flere biogasanlæg, men det bliver svært med den producenttarif, som Evida har på vej. Og andre forhold som et alt for lavt prisloft i det kommende udbud på biogas, og at der paradoksalt skal betales CO2-afgift af biogas leveret via det kollektive gasnet, selvom biogasleverancerne dokumenteres med oprindelsesgarantier. Pudsigt i og med at oprindelsesgarantier af EU er godkendt som en fuldgod erstatning for køb af CO-kvoter.