Amerikanske signaler sender olieprisen ned

Signaler om amerikanske rentenedsættelser og stigende olielagre overtrumfer forlængelsen af produktionsnedskæringerne hos Opec+
Foto: David Mcnew
Foto: David Mcnew
Marketwire

Oliepriserne er onsdag morgen på vej ned efter stigninger tirsdag aften efter den danske børslukketid.

Det sker, efter at tirsdagens nyheder om forlængede produktionsnedskæringer fra Opec+ overskygges af signaler fra repræsentanter for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, om længere udsigter for rentenedsættelser og stigninger i de amerikanske olielagre.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 83,27 dollar mod 83,70 dollar omkring kl. halv ni tirsdag aften.

Ved dansk børslukketid tirsdag kl. 17 var prisen dog 83,14 dollar.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig onsdag morgen i 78,61 dollar mod 79,00 tirsdag aften. Ved dansk børslukketid tirsdag var prisen på 78,29 dollar.

Prisen på en tønde olie steg mere end 1 dollar tirsdag, efter at Reuters kunne rapportere, at Organisationen for Olieeksporterende Lande og deres allierede ledet af Rusland, Opec+, vil overveje at forlænge de frivillige produktionsnedskæringer ind i andet kvartal.

Der blev dog lagt et låg på stigningerne, efter markedets fokus rykkede mod længere udsigter for rentenedsættelser og stigende olielagre i USA.

Tirsdag signalerede Michelle Bowman, der er med i ledelsen hos den amerikanske centralbank og som også har sæde i bankens rentekomité, at det fortsat er for tidligt at sænke renten.

Flere repræsentanter for den amerikanske centralbank har den seneste tid gentaget samme forventning. Udtalelserne understreger det finansielle markeds bekymring for, at de finansielle fordele ved lavere renter vil blive skubbet tilbage, lyder det ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge markedskilder, der citerer tal fra American Petroleum Institute, API, steg de amerikanske olielagre med 8,43 mio. tønder i sidste uge, skriver Reuters.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2030,68 dollar mod 2033,84 dollar tirsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også