Kilder: Eksplosiv drone har ramt gasfelt i det nordlige Irak

Irak har været vidne til næsten daglige drone- og raketangreb fra militser, siden Israels krig i Gaza brød ud.
Irak har været vidne til næsten daglige drone- og raketangreb fra militser, siden Israels krig i Gaza brød ud i oktober. (Arkivfoto) | Foto: -
Irak har været vidne til næsten daglige drone- og raketangreb fra militser, siden Israels krig i Gaza brød ud i oktober. (Arkivfoto) | Foto: -
AF RITZAU

En drone fyldt med eksplosivt materiale har ramt gasfeltet Khor Mor i det nordlige Irak torsdag.

Det oplyser to kilder til nyhedsbureauet Reuters. Ifølge dem har eksplosionen ført til begrænsede ødelæggelser.

Der er ingen meldinger om personskade.

Pearl Petroleum, et konsortium bestående af flere forskellige olieselskaber, har retten til at udnytte Khor Mor, der er blandt de to største oliefelter i landet.

Pearl Petroleum har ikke umiddelbart kommenteret meldingerne om droneangrebet.

I en separat hændelse tidligere samme dag havde en anden drone amerikanske styrker i området omkring luftbasen i Erbil som mål. Erbil ligger i Iraks nordlige kurdiske region.

Denne drone blev skudt ned af antiluftskyts, har regionens enhed for antiterrorisme oplyst.

Irak har været vidne til næsten daglige drone- og raketangreb fra militser, siden Israels krig i Gaza brød ud i oktober.

Angrebene er hovedsageligt rettet mod militære baser, der huser styrker fra en amerikanskleddet koalition.

USA har samtidig angrebet forskellige lokationer i Irak, der bruges af iranskstøttede grupper.

Angrebene mod USA i Mellemøsten ses som gengældelse for USA’s støtte til Israel i Israels krig mod den palæstinensiske gruppe Hamas.

Krigen i Gaza har spredt sig, og amerikanske styrker angriber mål relateret til Yemens Houthi-bevægelse, som har angrebet skibe i Det Røde Hav.

USA har 900 soldater i Syrien og 2500 i Irak. Deres arbejde er at rådgive og assistere lokale styrker for at forhindre en genopblomstring af Islamisk Stat.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også