Opec: Olieefterspørgslen vil trodse prognoser og fortsætte med at stige

Ud fra et logisk og historisk perspektiv tyder det på, at efterspørgslen på olie vil fortsætte med at stige, lyder det fra generalsekretær i Organisationen for Olieeksporterende Lande, Opec.
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
AF MARKETWIRE

Efterspørgslen på olie vil fortsætte med at stige, selv om prognoser peger på, at efterspørgslen er ved at nå et højdepunkt.

Det mener Haitham Al Ghais, der er generalsekretær i Organisationen for Olieeksporterende Lande, Opec.

”Olie har gang på gang trodset forventningerne om at nå en top. Ud fra et logisk og historisk perspektiv tyder det på, at efterspørgslen på olie vil fortsætte med at stige,” siger han.

Flere prognoser viser ellers, at efterspørgslen på olie vil nå en top i de kommende år, fordi flere lande skifter over til grønne, genanvendelige energiformer og elektriske køretøjer ifølge Bloomberg News.

Blandt andet regner Det Internationale Energiagentur med at olieefterspørgslen vil nå et højdepunkt i dette årti.

Men det kan man ikke stole på ifølge Haitham Al Ghais.

Han vurderer, at det med teknologiske fremskridt også vil være muligt at forbedre oliens effektivitet.

Derudover peger han også på, at mulighederne for at fange og lagre kulstof i undergrunden vil blive forbedrede og mere udbredte i fremtiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også