Udsigt til tøbrud sender gaspriserne på retur - lagre fortsat fyldte

Foruden udsigten til mildere vejr trækker det også prisen ned, at de europæiske lagre er mere fyldte end frygtet ved indgangen til fyringssæsonen.
Selv efter den sidste uges kolde vejr har der ikke været trukket tilstrækkeligt veksel på lagrene til at få priserne op igen. | Foto: Fabian Bimmer
Selv efter den sidste uges kolde vejr har der ikke været trukket tilstrækkeligt veksel på lagrene til at få priserne op igen. | Foto: Fabian Bimmer
AF MARKETWIRE

De europæiske gaspriser fortsætter med at falde, i takt med at vejrudsigterne peger på mildere vejr efter de seneste dages isnende kulde.

Februarprisen for hollandsk gas, der regnes som toneangivende på naturgasmarkedet, ligger tirsdag formiddag 3,2 pct. lavere end mandag eftermiddag, hvor gasprisen dagen igennem droppede knap 9 pct.

Foruden udsigten til mildere vejr trækker det også prisen ned, at de europæiske lagre er mere fyldte end frygtet ved indgangen til fyringssæsonen.

Selv efter den sidste uges kolde vejr har der ikke været trukket tilstrækkeligt veksel på lagrene til at få priserne op igen, lyder vurderingen fra James Waddell, der er chef for europæisk gas hos konsulenthuset Energy Aspects, til Bloomberg News.

De underjordiske gaslagre er ifølge sammenslutningen af europæiske gasoperatører, Gas Infrastucture Europe, omkring 84 pct. fulde, hvilket er langt mere end det historiske gennemsnit.

Siden fyringssæsonen i Europa begyndte i oktober, er gaspriserne faldet mere end 20 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også