Kulden har fat i Europa og sender gasprisen op

De europæiske gaslagre er dog mere fyldte end normalt, og der ventes - modsat sidste år - ikke de store udfordringer i fyringssæsonen.
Foto: Anders Holst Pedersen
Foto: Anders Holst Pedersen
AF MARKETWIRE

De europæiske naturgaspriser stiger onsdag, da kulden for alvor har fået fat i Europa og løftet behov for opvarmning.

Der er varslet frostgrader de kommende dage i Central- og Nordeuropa, og det ventes, at de koldere temperaturer vil holde ved indtil midten af januar.

Futureprisen for naturgas ligger onsdag formiddag cirka 3,5 pct. højere end ved eftermiddagstid tirsdag og en megawatt-time handles til 31,23 euro.

De europæiske gaslagre er dog mere fyldte end normalt, og der ventes - modsat sidste år - ikke de store udfordringer i fyringssæsonen.

Derfor er prisen på naturgas også markant lavere end for et år siden. I starten af januar sidste år kostede i megawatt-time i omegnen af 72 euro på futuremarkedet, efter at Europa havde besluttet at boykotte russisk gas.

Prisen er da også faldet støt fra oktober, i takt med at lagrene er blevet fyldt godt op.

”Hvis ikke der kommer pludselige udbudsproblemer eller stor stigning i efterspørgslen, ser det ud til, at de europæiske lagre vil slutte fyringssæsonen 2023/24 omkring halv fyldt, hvilket indikerer begrænset stigningspotentiale for priserne,” skriver finanshuset ING Groep i et notat ifølge Bloomberg News.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også