Rentemelding sender olieprisen i plus over ugen for første gang siden oktober

Samtidig har flere angreb på skibe i Det Røde Hav vakt bekymring.
Foto: Carlos Garcia Rawlins
Foto: Carlos Garcia Rawlins
AF MARKETWIRE

Olieprisen er på vej mod den første uge siden oktober kendetegnet ved stigende priser, i forventning om at den amerikanske centralbanks varsel om rentenedsættelser næste år kan sætte skub i den økonomiske vækst og løfte efterspørgslen efter olie.

Samtidig er der opstået bekymring om olieforsyninger fra Mellemøsten efter den seneste tids angreb på skibe i Det Røde Hav.

Fredag er der dog faldet ro på oliemarkedet efter pæne stigninger i de foregående børsdage.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 76,77 dollar mod 76,75 dollar onsdag eftermiddag og 75,88 dollar fredag ved 17-tiden i sidste uge.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,71 dollar mod 71,87 dollar torsdag eftermiddag men 71,34 dollar fredag eftermiddag i sidste uge.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen i 2050,20 dollar mod 2054,50 dollar torsdag eftermiddag.

Guldprisen tordnede over 2000 dollar per troy ounce onsdag aften, efter den amerikanske centralbank signalerede tre rentenedsættelser i 2024.

Faldende renter sender som regel guldprisen i vejret, da alternative investeringer som statsobligationer bliver mindre attraktive.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også