Oliepriserne stiger efter køb til de amerikanske strategiske oliereserver

Råvarehandlerne er usikre på, i hvor høj grad de frivillige produktionsnedskæringer vil blive overholdt af medlemslandene.
Foto: Thibaud Moritz
Foto: Thibaud Moritz
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger mandag morgen efter amerikanske bestræbelser på at genopbygge strategiske oliereserver gav støtte til priserne trods fortsatte bekymringer om et overudbud og en blødere efterspørgselsvækst næste år.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 76,34 dollar mod 75,87 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,62 dollar mod 71,12 dollar fredag eftermiddag.

Oliepriserne steg mere end to pct. fredag, men for ugen var der stadig tale om et fald for syvende uge i streg, på bekymring for overudbud. Sidste uges fald i oliepriserne markerer den længste række af ugentlige fald siden 2018.

Den seneste tids fald i priserne er blevet efterfulgt af, at USA nu har søgt op til 3 mio. tønder olie til opfyldning af den strategiske petroleumsreserve, SPR, der vil blive leveret i marts 2024, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Råvarehandlerne er samtidig forsat usikre på, i hvor høj grad de frivillige produktionsnedskæringer, der blev annonceret i forrige uge af Organisationen for olieeksporterende lande og deres allierede, Opec+, vil blive overholdt af medlemslandene.

Investorerne er bekymret for, at råvaremarkedet på trods af de varslede nedskæringer kan stå over for et overudbud, da et stigende udbud fra lande, der ikke er medlemmer af Opec, kan føre til et overskud i udbuddet.

De seneste forbrugerpriser fra Kina, verdens største olieimportør, viste et stigende deflationspres, da svag efterspørgsel i landet, såede tvivl om Kinas økonomiske genopretning.

I denne uge ser investorerne mod møder i fem centralbanker, inklusive den amerikanske centralbank, Federal Reserve, for information om den kommende tids rentepolitik, samt data om den amerikanske inflation, for tegn på indvirkningen på den globale økonomi og olieefterspørgsel, lyder det ifølge Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også