Oliepriserne holder fast forud for Opec+-møde

Råvarehandlerne holder vejret inden olienationernes møde torsdag, hvor produktionsmålet for 2024 skal aftales.
Foto: Turar Kazangapov
Foto: Turar Kazangapov
AF MARKETWIRE

Oliepriserne er stort set uændrede onsdag morgen, idet råvarehandlere holder vejret forud for mødet i Organisationen for Olieeksporterende Lande og deres allierede, Opec+, der finder sted torsdag. Her skal landene blandt andet blive enige om produktionsmål for 2024.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 81,63 dollar mod 81,83 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 76,55 dollar mod 76,69 dollar tirsdag eftermiddag.

”Alles øjne er rettet mod udfaldet af Opec+-mødet og efterspørgselsudsigterne for resten af året. Priserne for WTI-olie forventes at lande omkring 76 dollar med svingninger over og under 5 dollar, medmindre Opec+ udvider produktionsnedskæringerne markant,” siger Hiroyuki Kikukawa, der er præsident for NS Trading, til nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge nyhedsbureauets kilder i organisationen vil forhandlingerne mellem Opec+-medlemmerne blive svære, og det er muligt, at den nuværende aftale, der blev indgået i juni ,og som har forlænget produktionsnedskæringerne ind i 2024, kan blive omstødt. Det er derfor ikke utænkeligt, at mødet kan blive yderligere udskudt, hvilket ifølge analytikere fra ING Bank kan presse oliepriserne ned på kort sigt.

Oliepriserne blev holdt oppe af udbudsforstyrrelser på op til 2 mio. tønder olie om dagen på kort sigt i Kasakhstans og Ruslands olieeksport som følge af en storm i Sortehavsområdet. Priserne blev også understøttet af, at dollaren er svækket sammenlignet med andre valutaer, hvilket gør olie billigere for købere med anden valuta.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2044,86 dollar mod 2030,93 dollar tirsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også