Markant fald i oliepriserne som reaktion på udskydelse af Opec+-møde

Udskydelsen af mødet skyldes ifølge nyhedsbureauet Reuters uenigheder mellem Saudi-Arabien og afrikanske olieproducenter om størrelsen af produktionsmålene.
IEA fremskriver en vækst på 0,9 mio. tønder om dagen i 2024 på de globale oliemarkeder, hvilket er et fald fra 2,4 mio. tønder i 2023. | Foto: Fabian Bimmer
IEA fremskriver en vækst på 0,9 mio. tønder om dagen i 2024 på de globale oliemarkeder, hvilket er et fald fra 2,4 mio. tønder i 2023. | Foto: Fabian Bimmer
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder mandag morgen, idet handlere afventer udfaldet af mødet i Organisationen for Olieeksporterende Lande og deres allieredes, Opec+, senere på ugen, hvor parterne skal nå en aftale om at begrænse olieproduktionen for 2024.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 80,02 dollar mod 82,20 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,92 dollar mod 77,07 dollar fredag eftermiddag.

Oliepriserne faldt i midten af sidste uge som reaktion på, at Opec+-mødet, der skulle have fundet sted i weekenden, blev udskudt til den 30. november. Udskydelsen af mødet skyldes ifølge nyhedsbureauet Reuters uenigheder mellem Saudi-Arabien og afrikanske olieproducenter om størrelsen af produktionsmålene.

Siden sidste uge er organisationen kommet tættere på et kompromis, hvilket dog ikke ændrer ved, at markedsstemningen stadig er negativ som følge af den interne splittelse i Opec+ over produktionskvoterne. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer et mindre udbudsoverskud på det globale oliemarked i 2024 selv, hvis Opec+-medlemmerne udvider deres produktionsnedskæringer ind i det nye år.

IEA fremskriver en vækst på 0,9 mio. tønder om dagen i 2024 på de globale oliemarkeder, hvilket er et fald fra 2,4 mio. tønder i 2023.

”Opec+ bliver nødt til at udvise markant udbudsdisciplin eller i hvert fald tvinge sine medlemmer til det, hvis de vil komme markedsbekymringer om et stort overudbud af olie i 2024 til livs,” siger Vivek Dhar, der er analytiker hos Commonwealth Bank, til Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også