Olieprisen stabiliserer sig efter stort fald

Olieprisen er på laveste niveau siden juli.
Foto: Jan Unger
Foto: Jan Unger
AF MARKETWIRE

Olieprisen tog endnu et dyk torsdag, og ligger fredag morgen i det laveste niveau siden midten af juli.

Prisen har været nedadgående gennem de seneste måneder, og dykket er taget til på baggrund af solide olielagre og faldende efterspørgsel, mens også en global vækstafmatning spøger.

Torsdag faldt prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, næsten 5 pct., efter at de amerikanske lagre af råolie onsdag viste sig større end ventet. Samtidig kan faldet været udbygget af automatiske salgsprogrammer, skriver Bloomberg News.

Fredag morgen koster en tønde Brent-olie 77,44 dollar mod 78,18 dollar torsdag eftermiddag og og 80,53 dollar torsdag morgen.

En tønde af den amerikanske WTI-olie koster fredag morgen 72,95 dollar mod 73,59 torsdag eftermiddag. Torsdag morgen lå prisen på 76,04 dollar.

Holder den lave pris ved, er der godt nyt i vente for bilisterne.

”Hvis de aktuelle og lavere priser fra torsdag holder de kommende dage, kan bilisterne igen køre hen med gode tanker til priser og pengepung. Prisfald på råolie slår igennem med nogle dages forsinkelse hos forbrugeren, og det vil i det nuværende tilfælde være mandag-tirsdag i næste uge,” skriver Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også