Medie: Finsk militær undersøger gasudslip i Østersøen

Natten til søndag faldt trykket pludseligt i en af de rørledninger, der forbinder det nordeuropæiske gasnet.
Billedet viser gaslækket på rørledningen Nord Stream 2. | Foto: Danish Defence Command/Reuters/Ritzau Scanpix
Billedet viser gaslækket på rørledningen Nord Stream 2. | Foto: Danish Defence Command/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det finske militær er involveret i undersøgelse af et gasudslip i en rørledning mellem Finland og Estland i Østersøen søndag.

Det skriver det svenske medie SVT.

Mediet skriver, at flere finske fartøjer er blevet observeret nær rørledningen, herunder mindst et militærpatruljefartøj.

Derudover har finske medier rapporteret, at den finske flåde også deltog i de foreløbige undersøgelser.

Det finske sikkerhedspoliti, Skyddspolisen, siger til mediet, at det har været involveret i sagen og samarbejder med den finske gasoperatør Gasgrid. Også den finske grænsevagt melder at have været involveret og efterforsker hændelsen.

Den finske regering havde tidligere tirsdag indkaldt til pressemøde i forbindelse med en ”seriøs national sikkerhedsbekymring”, lød det fra flere finske medier. Det er blevet udsat til et ukendt tidspunkt.

Natten til søndag faldt trykket pludseligt i en af de rørledninger, der forbinder det nordeuropæiske gasnet.

Chef for den finske gasoperatør, Gasgrid, sagde, at der var et brud på ledningen. Ret hurtigt blev lækagen dog minimeret, og ledningen sat ud af drift, skriver SVT.

Balticconnector, som rørledningen hedder, løber mellem Paldiski i Estland og Ingå i Finland.

Ifølge Gasgrid kan Balticconnector være ude af drift i flere måneder.

Dog lyder vurderingen fra Gasgrid, at gasforsyningen i Finland stadig er god, da landet også har en flydende LNG-terminal, der kan producere nok gas til at dække alles behov.

LNG er en flydende form for naturgas.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også