Europæiske gaspriser når højeste niveau i fire måneder efter forsyningsafbrydelser

Forsyningsafbrydelser fra Israel til Egypten sætter gasprisen under pres.
Foto: Delil Souleiman
Foto: Delil Souleiman
AF MARKETWIRE

Gaspriserne i Europa stiger og har tirsdag nået et fire måneders højdepunkt efter forsyningsafbrydelser fra Israel til Egypten.

Det skriver Bloomberg News.

Den israelske regering har lukket Chevron Corperations Tamar-felt efter weekendens krigshandlinger i Israel og Gaza.

Dermed er gasforsyningerne fra Israel til Egypten faldet med cirka 20 pct., fortæller egyptiske embedsmænd tirsdag ifølge Bloomberg News.

Det har sendt de europæiske gaspriser i vejret. Mandag medførte det en stigning på knap 15 pct.

De europæiske vintergaslagre er næsten fulde, og efterspørgslen på gas ligger langt under det historiske gennemsnit, men efter at Europa har mistet det meste af sin rørledningsbrændstof fra Rusland sidste år, er Europa meget følsom over for forsyningsændringer, skriver Bloomberg News.

Det var ellers planlagt, at Egypten skulle genoptage eksporten af flydende gas til Europa efter en sommerpause, men landet overvejer nu betydningen af forstyrrelser i brændstofforsendelserne fra Israel, oplyser egyptiske embedsmænd.

I Nordvesteuropa ser temperaturerne ud til at falde til under gennemsnittet for sæsonen i næste uge, og det kan potentielt øge gasforbruget til opvarmning.

”En lav industriel efterspørgsel og fyldte lagre er ingen garanti for stabile priser, og risikoen for prisvolatilitet, især i tilfælde af en kold vinter, giver anledning til bekymring,” siger Det Internationale Energiagentur, IEA, i en rapport tirsdag ifølge Bloomberg.

Tirsdag klokken 9.45 handles Europas toneangivende gas 6,4 pct. højere i 46,75 euro per megawatt-time.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også