Oliepriserne retter sig en smule efter største fald i mere end et år

Oliepriserne faldt onsdag kraftigt til trods de fortsatte udbudsbegrænsninger.
”Vi ser fortsat et marked i udbudsunderskud i fjerde kvartal, og de lavere priser mindsker sandsynligheden for, at Opec vil lette produktionsnedskæringerne,” skriver National Australia Bank i en note til Reuters. | Foto: Brandon Bell
”Vi ser fortsat et marked i udbudsunderskud i fjerde kvartal, og de lavere priser mindsker sandsynligheden for, at Opec vil lette produktionsnedskæringerne,” skriver National Australia Bank i en note til Reuters. | Foto: Brandon Bell
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger en smule torsdag morgen efter et tungt fald onsdag på over 5 pct., hvilket er det største endagsfald i mere end et år.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 86,40 dollar mod 87,70 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 84,68 dollar mod 86,01 dollar onsdag eftermiddag.

Oliepriserne faldt onsdag kraftigt til trods de fortsatte udbudsbegrænsninger. Organisationen for Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, fastholder sine aftalte produktionsnedskæringer på 1 mio. tønder olie om dagen året ud, mens Rusland opretholder sin frivillige eksportnedskæring på 300.000 tønder om dagen resten af året.

”Vi ser fortsat et marked i udbudsunderskud i fjerde kvartal, og de lavere priser mindsker sandsynligheden for, at Opec vil lette produktionsnedskæringerne,” skriver National Australia Bank i en note til Reuters.

En svækket økonomi er med til at presse priserne ned. Eurozonens økonomi faldt sandsynligvis i tredje kvartal. Det indikerede nøgletal onsdag, hvor det samlede PMI-indeks for eurozonen landede på 47,2 i september mod 46,7 i august. En værdi på under 50 indikerer tilbagegang, mens en værdi på over 50 indikerer stigende aktivitet.

De seneste data viser også et stort fald i amerikanernes efterspørgsel på brændstof. Det amerikanske energiministerium (EIA) rapporterede onsdag, at efterspørgslen på benzin faldt til omkring 8 mio. tønder om dagen i sidste uge. Det er det laveste niveau siden starten af 2023.

”Oliepriserne vil have svært ved at stige på grund af de mere usikre udsigter for efterspørgslen samt svagere økonomisk data fra USA, der blev offentliggjort onsdag, og en betydelig stigning i benzinlagrene,” siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG, til Reuters.

Den amerikanske serviceindustri bremsede op i september, da ordreindgange faldt til det laveste niveau i ni måneder, selvom tempoet forblev i overensstemmelse med forventningerne om solid økonomisk vækst i tredje kvartal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også