Danmark med i øvelse i havmiljøkatastrofer med popcorn som olie

Danmark deltager i en stor halvmiljø-øvelse ved Horten i Norge, hvor nordiske lande træner havmiljøberedskab.
Det er langt fra første gang, at man benytter sig af popcorn for at simulere et olieudslip. Det samme gjorde Falck-redderne Jan og Peter under en øvelse i Brøndby Havn i 2009. | Foto: Jacob Ehrbahn
Det er langt fra første gang, at man benytter sig af popcorn for at simulere et olieudslip. Det samme gjorde Falck-redderne Jan og Peter under en øvelse i Brøndby Havn i 2009. | Foto: Jacob Ehrbahn
AF RITZAU

Syv miljøskibe fra Norden er samlet ud for Horten i Norge for at træne samarbejde om at indsamle olieudslip på havet.

Men i stedet for det sorte, flydende guld, der forurener, er det små popcorn, der udgør rollen som olie i de kommende dages øvelse, hvor Danmark deltager.

Det skriver Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse.

”Man hælder naturligvis ikke olie i havet, for det vil jo netop forurene havet. Popcorn opfører sig på en og samme tid ligesom olie ved at lægge sig oven på vandet og blive ført rundt af strøm og vind, som om det var olie,” står der i meddelelsen.

I 1970’erne indgik de nordiske lande en aftale kaldet Københavnsaftalen om at samarbejde om at bekæmpe udslip af miljøfremmede stoffer i havet.

Og for at være i stand til at leve op til aftalen træner partnerlandene hvert år samarbejde om at bekæmpe forurening på havet.

”Ved at mødes på den måde står vi meget bedre rustet den dag, en rigtig miljøkatastrofe sker, og vi kan blive nødt til at trække på hinandens ressourcer.”

Det siger kaptajnløjtnant Nanna Flensborg, der er leder af den danske del af øvelsen, i meddelelsen.

Danmark deltager med havmiljøskibet Gunnar Thorson.

I år deltager foruden Danmark også Norge og Sverige i øvelsen. I alt deltager der syv fartøjer fra partnerlandene.

Scenariet i øvelsen er, at et skib støder på grund og efterfølgende udleder olie i havet.

Herefter skal omfanget af udslippet kortlægges, og der skal lægges en plan for at inddæmme olien og samle den op.

Her skal øvelsesdeltagerne blandt andet planlægge, hvordan de vil samarbejde skibe imellem om opsamlingen og udføre opsamlingen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også