Russisk eksportforbud sender oliepriserne i vejret

Ruslands eksportforbud lægger yderligere pres på et i forvejen presset dieselmarked.
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
AF MARKETWIRE

Et russisk forbud af eksport af diesel og benzin har torsdag udvisket en del af faldet i oliepriserne efter en høgeagtig rentemeddelelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

Eksportforbuddet er udarbejdet med henblik på at stabilisere Ruslands eget brændstofmarked, oplyser landets regering ifølge Bloomberg News.

Det sender prisen på den europæiske Brent-olie op til 93,72 dollar for en tønde fra 92,20 dollar tidligere torsdag og 93,80 dollar klokken 17 - før rentemeddelelsen fra Federal Reserve.

Onsdag bød på et stejlt dyk i oliepriserne, da Federal Reserves chef, Jerome Powell, trods en rentefastholdelse indikerede, at renten muligvis vil blive hævet igen og holdt i et højere niveau i længere tid.

Den amerikanske WTI-olie er samtidig steget til 90,05 fra 88,37 dollar tidligere torsdag, men 90,50 dollar onsdag eftermiddag.

Ruslands eksportforbud lægger yderligere pres på et i forvejen presset dieselmarked. Mens forbuddet blot var spekulationer, nåede prisen på en tønde europæisk diesel op i 130 dollar.

”Diesel tager endnu en gang styringen i understøttelsen af oliepriserne,” siger Ole Hansen, der er chefråvarestrateg i Saxo Bank, til Bloomberg News.

Oliepriserne har i forvejen den seneste tid været understøttet betydeligt af en større frivillig produktionsnedskæring i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og i særdeleshed Saudi-Arabien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også