Biogas-bosser vil have fokus på gassens potentiale for landbruget
Det er ikke kun som substitut for russisk naturgas, at biogassektoren i Danmark har potentialet til at gøre en stor forskel, men også i den grønne omstilling af landbruget, og det bliver der talt for lidt om.
Det mener i hvert fald de tre topchefer fra biogas-aktørerne Bigadan, Nature Energy og Biogas Danmark ifølge en artikel i Landbrugsavisen.
Cheferne mener, at der i for høj grad tales om uafprøvede, umodne eller endnu ikke udbredte teknologier såsom pyrolyse, når snakken falder på omstillingen af sektoren.
”Hidtil har snakken om biogas i høj grad handlet om at afløse Putins gas. Men bruges biogas i kombination med hyppig gylleudslusning på en grisebedrift, viser forskning, at man vil kunne opnå reduktioner på 90-95 pct. af metanen. Biogassen kommer til at spille en afgørende rolle i landbrugets grønne omstilling,” siger Henrik Høegh, formand for Biogas Danmark, til avisen.
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)
Relaterede artikler:
Biogas Danmark efterlyser langsigtet fortrængningskrav
For abonnenter