IEA i kritik af Opec: Nedskæringer sætter prisstabilitet over styr

”Den saudi-russiske alliance udgør en stor udfordringer for oliemarkederne,” skriver IEA i sin månedsrapport
Foto: Ahmed Jadallah
Foto: Ahmed Jadallah
AF MARKETWIRE

Organisationen af Olieeksporterende Lande og i særdeleshed Saudi-Arabien skaber med nedskæringen af produktionen stor ustabilitet i oliepriserne.

Det advarer Det Internationale Energiagentur, IEA, dagen efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, i en prognose varslede en underforsyning af det globale oliemarked på over 3 mio. tønder om dagen.

”Den saudi-russiske alliance udgør en stor udfordringer for oliemarkederne,” skriver IEA i sin månedsrapport ifølge Bloomberg News.

”De udvidede nedskæringer hos Saudi-Arabien og Rusland vil frem mod årsafslutningen føre til en betydelig underforsyning i fjerde kvartal,” fortsætter agenturet.

Beregninger fra IEA viser, at det globale oliemarked i andet halvår af 2023 vil være underforsynet med 1,2 mio. tønder om dagen.

Selv om estimatet for underforsyningen er lavere end i IEA’s seneste opgørelse som følge af et fald i efterspørgslen, vurderes det lavere udbud at gøre et stort indhug på olielagrene - selv hvis olieproducenterne skulle begrænse nedskæringerne i starten af 2024.

”Olielagrene vil være på et ubehageligt lavt niveau, og det øger risikoen for endnu en stigning i volatiliteten, der hverken vil være i producenternes eller forbrugernes interesse givet det skrøbelige økonomiske miljø,” skriver IEA.

Opec har tidligere forklaret, at produktionsjusteringerne vedtages for at holde oliemarkedet i balance. I organisationens prognose fremgår det dog, at efterspørgslen i fjerde kvartal vil overstige udbuddet med 3,3 mio. tønder. Det vil ifølge Bloomberg News være den største underforsyning i mere end et årti.

Meldingen fra Opec bidrog tirsdag til at sende oliepriserne i højeste niveau i både ti måneder og i år. Opturen fortsætter onsdag, hvor nordsøolien Brent handles til 92,58 dollar mod 92,17 dollar tirsdag klokken 17.

Samtidig handles den amerikanske WTI-olie til 89,37 dollar mod 89,08 dollar tirsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også