Olielagre i USA tager stort dyk
De amerikanske råolielagre faldt mere end ventet med 6,3 mio. tønder i den forgangne uge. Det viser en opgørelse fra det amerikanske energiministerium torsdag eftermiddag, rapporterer Bloomberg News.
Lagernedgangen var samtidig større, end økonomerne havde ventet, da de ifølge Bloomberg estimerede et fald på 2 mio. tønder.
For lagrene af benzin var der tale om et fald på 2,7 mio. tønder. Her var der ventet et minus på 1 mio. tønder.
De amerikanske lagre af destillater steg med 0,7 mio. tønder mod et ventet plus på 1 mio. tønder.