Olien i årets højeste kan stige yderligere

Tirsdagens løft af olieprisen skyldes nyheden om, at Rusland og Saudi-Arabien har besluttet sig for at fastholde de eksisterende reduktioner i deres olieproduktion.
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
Foto: /ritzau/Nabil al-Jurani/Arkiv
af marketwire

Prisen på olie vinder tirsdag 2,2 pct. og er nået op i 87,40 dollar per tønde, efter en stigningsrække på otte dage. Det er samtidig det højeste niveau for WTI-futuren i 2023, ligesom den er gået op med 31 pct. siden årets bund i 66,74 dollar i marts.

Men der er plads til yderligere en optur for olieprisen.

”Vi mener, at øget global efterspørgsel og stramt udbud betyder, at den seneste stigning har mere rum at løbe på, lyder det i en kommentar fra den schweiziske investeringsbank UBS, som fastholder olie og amerikanske energiaktier som foretrukne investeringer.”

Tirsdagens løft af olieprisen skyldes nyheden om, at Rusland og Saudi-Arabien har besluttet sig for at fastholde de eksisterende reduktioner i deres olieproduktion.

Markedet er dog usikkert, da investorerne veksler mellem gode og dårlige nyheder fra økonomierne i både Kina og USA, og især en opbremsning i Kina, som er verdens største importør af olie, vil kunne ramme olieprisen.

Omvendt peger afkølende inflation i USA og et mindre stramt arbejdsmarked på, at renteforhøjelserne nu kan være i bakspejlet, og at Federal Reserve muligvis kan sikre en blød landing for den amerikanske økonomi.

Underliggende er oliemarkedet dog støttet af en rekordhøj efterspørgsel på baggrund af øget rejseaktivitet og øget brug af olie til strømproduktion. Det Internationale Energi Agentur, IEA, spår således, at olieefterspørgslen i år vil være på 102,2 mio. tønder om dagen, hvilket ville være ny rekord.

Samtidig har Opec+, med Saudi-Arabien og Rusland i spidsen, bremset udbuddet til et lavere niveau en efterspørgslen de seneste fire måneder, påpeger UBS, til senest 100,9 mio. daglige tønder i juli.

Med Saudi-Arabiens og Ruslands forlængede produktionsbegrænsninger forventer vi, at de globale oliemarkeder vil være underforsynede med omkring 2 mio. tønder olie om dagen i august og over 1,5 mio. tønder olie om dagen i september.

Med mindre ny olie på markedet, end der er blevet efterspurgt, er olielagrene også faldet de seneste måneder.

”Mens oliepriserne således er steget på det seneste, ser det ud til, at oliemarkederne sandsynligvis vil forblive underforsynede de kommende måneder, og vi ser stadig mulighed for, at priserne på råolie kan stige yderligere,” hedder det i analysen.

UBS spår WTI-olien nå 91 dollar per tønde ved udgangen af året. I forvejen er den siden nytår steget med knap 9 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også