Ny løsning skal mindske udslip af metan fra biogasanlæg

Fremover skal en række sensorer sladre om metanudslip fra biogasanlæg. Det kan spare anlæggene for en mere end halv million kroner om året, lyder det fra Teknologisk Institut. 
Foto: Natureenergypr
Foto: Natureenergypr

En nyudviklet sensorløsning kan reducere udslippet af metan fra biogasanlæg og dermed mindske landbrugets drivhusgasudledning.

Det fremgår det af en pressemeddelelse fra Teknologisk Institut, der sammen med industrien har udviklet en løsning, der skal advare biogasanlæg om mulige metanlækager.

Det er sensorvirksomheden Devlabs, der har modtaget støtte fra Innovationsfonden til at udvikle varslingssystemet over de næste to år.

”Vi ønsker at udvikle en løsning med metansensorer, der placeres strategisk på biogasanlægget og advarer operatørerne i realtid ved høje metanudslip. Det betyder, at biogasanlægget får mulighed for at håndtere lækager tidligt. Det vil give en mere effektiv drift og sænke udledningen af klimagasser,” udtaler Johan Schmidt, adm. direktør hos Devlabs i meddelelsen.

I dag foregår overvågningen af metanudslip på biogasanlæg ved manuelle stikprøvekontroller. Men hvert år fordamper 2,5 pct. af det metan, der bliver produceret på danske biogasanlæg, og ifølge Teknologisk Institut kan den tabte fortjeneste ved bare et par procents metanlækage let løbe op i over en halv million kroner om året. 

Den første version bliver afprøvet i renluft-laboratoriet på Teknologisk Institut og dernæst i den virkelige verden – på et af Nature Energys biogasanlæg.

Nye regler, nye løsninger

Det nye system udvikles i kølvandet på, at Energistyrelsen har indført regler om metantabsregulering pr. 1. januar 2023. 

Det indebærer, at biogasanlæggene skal have et egenkontrolprogram samt en årlig uafhængig kontrol udført af tredjepart fra Energistyrelsens positivliste

Forventningen er, at teknologien vil kunne benyttes inden for andre brancher med behov for overvågning af metanudslip, fx landbrug, spildevandsrensning og transportsektoren.

Projektet strækker sig over to år frem til foråret 2025 og har modtaget en bevilling på 3,5 millioner kr. fra Innovationsfonden.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også